Spørgsmål & svar

Ofte stillede spørgsmål besvares nedenfor...

Hvad er en kiropraktisk behandling egentlig?

Kiropraktoren har mange værktøjer at vælge imellem, når han skal behandle smertefulde og låste led. Manipulation er hovedværktøjet i kiropraktorens værktøjskasse. Her strækkes et specifikt led meget hurtigt og præcist i en given retning. Formålet er at genskabe normal bevægelighed eller optimere leddets bevægelse.

Kiropraktoren bruger desuden en række forskellige muskulære teknikker som består af forskellige stræk og tryk på muskulaturen for at få spændt muskulatur til at afspændes. Tværfiber massage er desuden meget brugt ved overbelastningssymptomer i arme og ben. Eksempler kan være tennisalbue, museskade og løberknæ mm.

Den kiropraktiske behandling er i høj grad også grundig information om din tilstand og rådgivning om træning, ergonomi og forebyggelse.

Hvorfor er kiropraktisk behandling så effektiv?

Det hurtige stræk af leddet, som sker ved en manipulationsbehandling, medfører en umiddelbar stimulering af tusindvis af forskellige receptorer (mekano-receptorer), som er indbyggede i og omkring leddet og dets muskulatur. Dette fører til en umiddelbar reflektorisk afslapning af overspændt, dyb muskulatur, som har hindret leddet i at bevæge sig normalt. 

Derudover vil denne stimuleringen af mekano-receptorerne aktivere hurtigt ledende nervetråde. Når disse aktiveres, hæmmer de impulserne fra de nerver, som sender information om smerte ind til centralnervesystemet. Hermed når smerten ikke vores bevidsthed. Derfor kan kiropraktik umiddelbart lindre smerte. Ved en manipulation sker desuden en kemisk proces i og omkring leddet, så der frigives en masse af kroppens egne smertedæmpende stoffer (neuropeptider).

Hvis et led har været låst længe, vil det hurtige stræk af leddet kunne strække evt. forkortet bindevæv eller arvæv således, at dette ikke fastholder leddet i en låst stilling. Det medfører, at du med det samme oplever en bedre funktion af leddet.

Er der bivirkninger ved kiropraktisk behandling?

Ved enhver effektiv behandling er der bivirkninger. Ved kiropraktisk behandling kan der være både negative og positive bivirkninger. 
Ømhed og træthed er de mest almindelige negative bivirkninger ved kiropraktisk behandling. Meget sjældent kan forbigående bivirkninger som svimmelhed og kvalme forekomme.

I en nyere svensk undersøgelse fandt man, at hver fjerde patient oplevede positive reaktioner på manipulation som f. eks lettere åndedræt, bedre syn eller hørelse, bedre fordøjelse og positive forandringer i hjerterytme og blodtryk. Dette er helt i overensstemmelse med de erfaringer, kiropraktorerne gør sig i klinikken – vi kalder dem for positive bivirkninger eller sidegevinster ved kiropraktisk manipulation.

Ny forskning viser, at alvorlige komplikationer i forbindelse med kiropraktisk manipulation forekommer yderst sjældent. Risikoen skal ses i forhold til det oftest brugte alternativ, smertestillende medicin, hvor risikoen for alvorlige komplikationer er mange tusinde gange større.

Hvorfor siger det knæk?

Når kiropraktoren manipulerer et led, trækkes ledfladerne meget hurtigt nogle få millimeter fra hinanden. Herved opstår et kortvarigt undertryk i leddet, der medfører en kemisk reaktion, som bringer noget af ledvæsken over på gasform. Når leddet skal tilbage til ligevægt igen, opstår en lille gas bobbel og der lyder et knæk. Denne knæklyd har givet liv til mange myter om kiropraktik.

Hvad vil det sige, at et led er låst?

Det betyder, at der er nedsat eller ingen bevægelse i leddet. Hvis et led bevæger sig dårligt, ofte som følge af en vedvarende belastning, kan der opstå irritation i og omkring leddet, som medfører, at leddet spænder yderligere til. Blodet får svært ved at komme til og fra det involverede område og som følger heraf kommer der ikke ilt til musklerne, og affaldsstoffer transporteres ikke væk, hvilket fører til yderligere irritation i og omkring leddet. En ond cirkel er i gang, leddet bliver mere og mere stift, og smerte kan opstå enten pludseligt – eller ofte gradvist. Således opstår et hold i f.eks. nakke eller ryg.

Hvor lang tid tager det at blive bedre?

Det er desværre vanskeligt at sige. Det kommer først og fremmest an på din diagnose. Dernæst spiller din alder, din grundform, din måde at tackle problemet på mentalt, og hvor længe du har haft problemet, inden du søger hjælp, en vigtig rolle.

Hvis du har mulighed for at holde pause fra nogle af de faktorer, som har forvoldt problemet, kan det fremskynde bedring. Det er ofte først muligt at give et foreløbigt svar på, hvor længe sygdomsforløbet eller symptomerne vil vare, efter de første to til tre behandlinger.

Man skal huske, at problemet ikke nødvendigvis er løst, fordi smerten forsvinder hurtigt.

Skal jeg bruge is eller varme?

Paradoksalt nok er både is og varme effektive og kan lindre smerter fra led og muskler. Men som hovedregel anbefaler vi is til akutte eller nyligt opståede skader.

Is bedøver de små nerveender, der sender information om smerte videre ind til centralnervesystemet – og virker derfor smertestillende.

Når man fjerner isen, sker efterfølgende en voldsom forøgelse af blodgennemstrømningen i området, og derfor nedbringes lokal hævelse direkte. Indirekte vil den mindskede hævelse føre til yderligere smertelindring.


Varme har ikke denne dobbelte effekt, men virker beroligende og muskelafslappende. Få mennesker tåler ikke is-behandling. Har man gigtsmerter, kan kulde forværre ledsmerter. Lider du af gigt, er det bedst at bruge varmepude.

Får man løse led, hvis man får flere behandlinger?

Nej – det er en gammel skrøne. Tværtimod får man genoprettet normal bevægelighed generelt i og omkring de led, som bliver behandlet.

Hvis man først én gang har haft ondt i ryggen, er man så yderligere udsat for, at det sker igen?

Ondt i ryggen er det, man kalder en livsstilssygdom. 80 % af alle oplever ondt i ryggen i løbet af livet. Ofte går det over igen – enten med eller uden behandling. Op mod 90 % af alle, der har lidt af rygsmerter, får tilbagefald, hvis de vender tilbage til deres sædvanlige levevis. Hvis man derfor har haft flere tilbagefald med ryggen, kan det være en god idé som forebyggende indsats at opsøge ens kiropraktor med jævne mellemrum i stedet for kun at søge behandling, når skaden er sket. Dette kan dog aldrig erstatte den indsats, man selv kan gøre, ved at holde sig i god form og træne ryggen regelmæssigt.

Hvem kan tåle kiropraktisk behandling?

Alle kan som udgangspunkt tåle kiropraktisk behandling. Behandlingen tilpasses efter alder, størrelse og andre faktorer, som kiropraktoren er uddannet til at identificere efter en grundig sygehistorie og undersøgelse. I få tilfælde vil kiropraktoren slet ikke kunne behandle dig. f.eks. hvis vi opdager, brud, ledskred, infektion, enkelte gigtsygdomme, kræft eller f.eks. nogle medfødte knogleanomalier. Ligeledes behandler vi ikke, hvis der er neurologiske udfald, som er i forværring. Din kiropraktor er specialist og derfor udannet til at identificere disse tilstande.

Skal jeg holde mig i ro, når det gør ondt i ryggen?

Så vidt muligt skal du forsøge at opretholde normal aktivitet, når du har ondt i ryggen. Bevægelse udkonkurrerer smerte, og derfor vil man ofte få det bedre under og efter bevægelse. Let motion er generelt meget effektivt til at kontrollere smerter fra led: ”Hellere gå end stå”. Desuden har bevægelse og motion mange positive sidegevinster, som samlet set hjælper dig, når det gør ondt. Se ”Gode råd” afsnittet.