Behandling af tennisalbue

Hvad er en tennisalbue?

Tennisalbue er smerter på albuens yderside. Smerterne kan brede sig til overarmen og ned langs underarmens yderside. Tennisalbue skyldes typisk bristninger i det bindevæv, der holder musklerne i albuen ind til knoglen. Bristningerne giver inflammation, som ofte vil resultere i smerter i området.

Tennisalbue opstår ved overbelastning af vævet i albuen - ofte som følge af sport, hvor armen anvendes – heraf navnet tennisalbue. Smerterne kan dog også komme af meget ensformige bevægelser som følge af eksempelvis ensformigt arbejde. Skaden rammer typisk personer over 40 år.

Hvordan vi behandler tennisalbuer

Ved en undersøgelse hos Kiropraktorerne Irbo vil vi på baggrund af dine symptomer og smertehistorie foretage en undersøgelse og herefter stille en diagnose. Diagnosen fortæller dig, hvordan du skal forholde dig, samt hvordan du bedst og hurtigst muligt kommer af med smerten.

Ved en undersøgelse hos os vil vores kiropraktorer typisk undersøge både skulder, hånd og nakke, for at finde årsagen til smerterne og behandle bedst muligt.

Behandlingen kan bestå af forskellige former for muskelbehandling, mobilisering og træningsøvelser. Behandlingens omfang afhænger af din individuelle skade. Ved tennisalbue vil vi også rådgive dig om god bevægelighed, så du kan undgå, at skaden vender tilbage.

Har du brug for behandling?

Har du smerter i albuen og mistanke om tennisalbue, så kontakt vores dygtige, erfarne kiropraktorer for en indledende undersøgelse. Vi hjælper patienter med behandling af tennisalbuer, både i og omkring Værløse, Hørsholm, Ballerup, Farum og Bagsværd. Kontakt vores klinik i Værløse på telefon 44 47 05 47 eller klinikken i Hørsholm på telefon 45 57 16 17. Du er også velkommen til at sende os en e-mail på mail@kiroirbo.dk.